Dan Rachlin i en hyggelig samtale med Michael Bundesen om Shu-bi-dua fra start til slut.
Jeg er en helt almindelig Shubidua lytter, men jeg nød denne podcast (faktisk bare et radioprogram), hvor Michael Bundesen fortæller om bandet, sangene og 70’erne, 80’erne og 90’erne. Det er faktisk interessant, når deres sange bliver sat i den historiske kontekst og man kan se, hvordan de langt hen ad vejen er en tydelige refleksion af den tid de blev skrevet i uanset om det var i 70’erne, 80’erne eller senere.
Og det bedste er næsten, at programmerne er dejligt krydrede med de gamle hits, så hvis du møder mig og hunden, og jeg ser ud som om synger, så er det nok fordi, jeg hører “Den Røde Rråd”, “Hvalen Hvalborg”, “Brødrene Gebis”, “Costa Kalundborg”, … – der er nok at tage af.
Et enkelt surt opstød til DR – I må godt skære lidt tættere. Det er lidt træls at afsnittene starter med Radioavisen …
I fem episoder fortæller frontfiguren for et af danmarkshistoriens populæreste orkestre for første gang sin version af bandets historie – krydret med de store og særlige sange. Medvirkende: Michael Bundesen og Michael Hardinger. Tilrettelæggelse: Dan Rachlin.

